Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Legens betydning

Legen som en spontan og frivillig aktivitet, er en særlig vigtig del af fritidspædagogikken.
Legen kan i princippet anskues ud fra to hovedprincipper.
Begge principper indgår i SFO’ens virksomhed.
De to principper er:

1.Børnenes spontane og ikke planlagte lege
Leg, hvor det er børnenes egne spontane og ikke planlagte lege – hvor børnene selv sætter rammerne, laver reglerne, udfylder og besætter rollerne, løser konflikter og udvikler legen.
Børnene har i legen mulighed for at afsøge, udfordre og bearbejde vanskeligheder.

Legen er principielt uden tidsgrænser og uden motiv, der er en idé med legen, og den er frivillig. Den udvikler barnets måde at tænke på, sproget, fantasien, kreativiteten, barnets følelser og sociale indstilling. 
Børn har brug for tid uden voksne, hvor de sammen med deres kammerater kan lege og indøve sociale færdigheder. Dette forstyrres, hvis de voksne hele tiden forsøger, at regulere børnenes fælles liv.
Børnene tilegner sig gennem den frie leg sociale spilleregler og ansvarlighed ved, at indgå i forpligtende fællesskaber samt udvikler deres sociale kompetencer, ved at lege sammen med deres kammerater.

2. Lege, der igangsættes / planlægges
Det pædagogiske personale planlægger og igangsætter legen, men børnene har medbestemmelse og medindflydelse inden for nogle – på forhånd givne – rammer.

Legen kan have et læringsmæssigt sigte, et socialiserende sigte – eller en blanding heraf.
I forhold til børn med særlige behov, giver denne form for leg en særlig pædagogisk mulighed for, at imødekomme disse børn. Dette er også gældende for børn, der er specielt tilbageholdende og har vanskeligheder med at indgå i sociale sammenhænge. Børnenes selvværdsfølelse og tillid til egen formåen vokser ved, at de gives passende udfordringer og har samvær med anerkendende voksne.