Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Turboforløb Dig i fokus

Østermarkskolen har de seneste 3 år tilbudt et særligt kursus for 8. klasses elever, der trænger til at blive boostet i forhold til at få endnu mere ud af deres skolegang. Det har alle år været en stor succes og har rykket stort set alle elever, der har deltaget.
Forløbet strækker sig over 10 skoledage. Eleverne er i den periode taget ud af deres normale klasser og følger i stedet dette særlige hold.
Der er 3 lærere tilknyttet. Der er primært fokus på dansk, matematik og øvelser i at styrke elevens selvindsigt og mindset for skolearbejdet. 
Ved afslutningen af forløbet laver alle elever en video til deres lærere, hvor de fortæller, hvad de har lært, og hvordan lærerne kan hjælpe dem med at understøtte deres måde at lære på, samt støtte dem i den indsigt de har fået omkring sig selv.


Udtalelser fra tidligere elever
•    Jeg har lært, at det er vigtigt ikke at give op, og at det er okay at spørge om hjælp.
•    Det vigtigste for mig har været, at jeg har lært at turde sige noget fælles på klassen. Jeg vil gerne gøre lærerne opmærksomme på, at ting tager længere tid for mig - derfor når jeg ikke altid at få hånden op for at svare.
•    Jeg har fundet ud af, at jeg kan øge mit fokus og undgå at falde i søvn i timerne, hvis der er brainbreaks.
•    Jeg vil bare gerne sige tak for alt det, jeg har lært på turboforløbet. Jeg har været meget mere aktiv end tidligere.