Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kontaktgrupper

Konceptet bag kontaktgrupperne blev skabt efter folkeskolereformens "opgør" med den gamle klasselærerfunktion.
Kontaktgrupperne på Østermarkskolen gælder for alle elever i 7.-9. klasse.

Når man er elev i kontaktgrupperne er man i en gruppe sammen med 12-15 andre elever fra hele udskolingen. Man er blandet på kryds og tværs af både årgange og klasser. Hver gruppe er tilknyttet en kontaktlærer, som er kontaktpersonen - Ikke helt på samme måde som den gamle klasselærer, men med visse fællestræk. Som kontaktlærer har man elevtimer på tværs af årgangene, fokus på elevens trivsel, generel kontakt til hjemmet, fravær, elevernes generelle samspil i fløjen og opgaven som tovholder på samarbejdet mellem eleven og faglærerne.

Den ugentlige elevtime går med mange forskellige ting. Billedet på forsiden af hjemmesiden er fra en kontaktgruppetime i vintermånederne, hvor vi havde forberedt lanterne til udstilling. Vi kan også mødes omkring alternative sportsaktiviteter udendørs, fastelavn, den årlige julevolleyturnering, ekskursioner og meget andet. I kontaktgrupperne er det sociale i centrum, hvor den faglige del ikke spiller en rolle. 

Når man kommer som ny forældre til udskolingen, vil man også opleve at forældremøderne og skole/hjem-samtalerne skifter struktur i forhold til, hvad man har været vant til.