Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Musik på Østermarkskolen

Østermarkskolen rummer to fantastiske musiklokaler. Det ene lokale er indrettet med alt det elektriske udstyr - guitar, bas, keyboard mm., hvor det andet er indrettet med vores mange rytmiske percussioninstrumenter - boomwhackers, xylofoner, små trommer, stomp-remedier mm.
Der undervises i musik fra 1.-6. klassetrin. I 7. og 8. klasse er det muligt for eleverne at vælge musik som et valgfag, som de efter to års undervisning vil blive eksamineret i.
Musik er dog ikke blot ”undervisning” på Østermarkskolen, men også en stor del af skolens mange forskellige arrangementer - eksempelvis første skoledag, skolens fødselsdag, lucia, juleklippedag, dimission samt sidste skoledag.
Der er desuden morgensamling i alle skolens tre fløje.

Årets højdepunkt for musiklærere og musikelever er uden tvivl skolens famøse forårskoncert. Her øver eleverne et sammenspilsnummer, som de til forårskoncerten fremfører for både skolekammerater, forældre, søskende, bedsteforældre mv.
Forårskoncerten afvikles i løbet af en skoledag, for at alle eleverne har bedst mulighed for både deltagelse samt at se sine andre kammerater optræde.