Vi anser alle børn for at være unikke og værdifulde i sig selv. Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, ressourcer og kompetencer. Udvikling og læring foregår med barnet som aktiv deltager, i et inkluderende socialt samspil med andre børn og voksne.
Det skal være sjovt at gå i SFO Vulkanen, hvor alle børn oplever retten til egen ”fri” tid, retten til at vælge, tage ansvar og deltage aktivt i læring gennem individuelle og fælles aktiviteter. Med grundlag i børnenes egne initiativer tilrettelægges aktiviteter, som tilgodeser fantasi, kreativitet og dannelse.
• Børnene skal have mulighed for at knytte venskaber.
• Børnene skal opleve at være en aktiv del af et større fællesskab, hvor det enkelte barn gives mulighed for erkendelse af egne evner og identitet.
• Børnene skal opleve sammenhæng og helhed mellem skole og SFO samt skole og hjem.
• Børnene har mulighed for at eksperimentere - børnene lærer at få indsigt, men også at opleve, at de bliver gode til noget.
• I Vulkanen gives der mulighed for gennem leg, aktiviteter og samvær at øve demokratiske processer.
• Dialogen er et vigtigt redskab i Vulkanen.