Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vulkanen (SFO)

På Østermarkskolen er SFO Vulkanen en vigtig del af det samlede skoletilbud. 
De ansatte i SFOen arbejder også i indskolingens undervisning, hvor de varetager den understøttende undervisning, lektiehjælp, faglig fordybelse, bevægelse og inklusion. 

SFO tid er fritid, og vi skatter børnenes frie tid meget. Vores opmærksomhed er rettet mod børnenes udvikling af sociale kompetencer, - deres venskaber og deres interesser.
Vi ønsker at tilbyde dem et kendskab til så mange forskellige fritidstilbud som muligt, ligesom vi vil understøtte deres nuværende interesser. Fx laver vi en del friluftsaktiviteter, dyrker sport, kreative sysler og hjælper med at finde de frirum, børnene har brug for. 

På Østermarkskolen og i SFO Vulkanen har vi en stor opmærksomhed mod hele dannelsesprocessen. Det er vigtigt for os, at børnene lærer at begå sig på en social-ansvarlig og demokratisk facon. SFO`en bidrager i denne proces. Vi forsøger altid at møde børnene i deres egen udvikling, lige der hvor de er, og hjælpe dem videre i de sammenhænge de bevæger sig i.

Her på siden har vi samlet nogle af de ting som vi synes er vigtige i SFO Vulkanens virke. Du kan også finde informationerne, plus lidt bonusinfo i vores pjece om "Minivulkanen" HER og "Mål og virke for SFO Vulkanen" som du kan downloade som PDF lige HER